Styrket samarbejde med virksomheder til gavn for eleverne
24. september 2025
Jordbrug og dyrehold får snart nye beboere
Aktive og lærerige skoledage med mange munde at mætte
På FGU Jordbrug og dyrehold er der altid masser af liv og aktivitet. Eleverne har ansvar for mange forskellige dyr, og der er nok at se til i løbet af dagen. Kaniner, geder, ponyer, congosnegle, skægagamer, slanger, skildpadder og næsebjørne m.m. skal passes, plejes og fodres. Det betyder alt fra frisk frugt og grønt til melorme og frosne kyllinger, alt efter hvilke dyr der står på fodringsplanen.
Snart flytter der også kvæg ind i en af staldene, og det giver endnu flere opgaver og nye læringsmuligheder i hverdagen. Det er en god tid for både elever og undervisere, som holder af arbejdet med dyr og trives i et levende læringsmiljø på Struervej.
Det praktiske arbejde med dyrene kombineres med undervisning i dansk og matematik. Her er udgangspunktet ofte hverdagen på holdet, så fagene bliver konkrete og lette at forstå. I pauserne er der tid til hygge, snak og forskellige spil, som giver et tiltrængt afbræk i en aktiv skoledag.


