Om os
På FGU Aalborg hjælper vi dig med at styrke din personlige motivation og dine ambitioner, så du finder frem til den rigtige uddannelse eller det rigtige job for dig.
Vi er en skole, som tilbyder rigtig meget. Du vil blandt vores mange faglige linjer helt sikkert kunne finde noget, du vil være nysgerrig på at bruge dine hænder og hoved på.
FGU Aalborg ønsker at udvikle stærke og robuste mennesker, som har tillid til sig selv og andre. Derfor har vi valgt at give dig nogle gode og trygge rammer, som du kan vokse i og få lysten til at komme videre.
Som elev bliver du en del af et stort og stærkt fællesskab, som har gang i masser af aktiviteter udover blot at gå i skole. Vi er en skole med plads til forskellighed. Vi ser mangfoldigheden som en styrke, når vi omgår hinanden med respekt.
Vi glæder os til at hjælpe dig på vej.


