Musik, Teater og Kommunikation & Medier har i fællesskab gennemført en temauge med fokus på 60’ernes kultur og udtryk. Det er fjerde år i træk, at holdene arbejder sammen i et tværfagligt og helhedsorienteret projekt, som endnu engang levede op til de høje forventninger.

I løbet af ugen samarbejdede eleverne om fototure til udvalgte lokationer, foto- og modelarbejde til pladecovers og plakater samt oplæg, der gav et bredt indblik i årtiets udtryk og tendenser. Forløbet kulminerede i to forrygende dage med teaterforestillinger, koncerter og en udstilling, hvor familie og venner deltog. Begejstringen var stor blandt både gæster, elever og undervisere.

  • DEL