Praksisnært kursusforløb, der styrker elevernes kompetencer
19. marts 2026
FGU Aalborg i gang med strategiproces
Bred inddragelse i arbejdet med ny strategi
FGU Aalborg er i gang med at udvikle en ny strategi for perioden 2027–2030, der skal sætte retningen for indsatsen og udviklingen de kommende år.
Elevinddragelse har været et centralt element i opstarten af strategiarbejdet. Elevrådet har som de første bidraget med input til, hvad der fungerer godt i dag, og hvor der er potentiale for udvikling.
Samtidig har samarbejdspartnere i den kommunale ungeindsats (KUI) bidraget med deres perspektiver på styrker og udviklingsområder.
Som en del af processen er der afholdt en strategidag for medarbejderne med fokus på kerneopgaven og den fremtidige retning. Dagen bød blandt andet på oplæg om rammerne for strategiarbejdet og en paneldebat med deltagelse af stabschef Jens Hoelgaard fra AMU Nordjylland, afdelingsleder Bodil Gammelgaard fra KUI samt eleverne Sami Gammelgaard og Emil Skammelsen Nielsen, som delte deres perspektiver.
Efterfølgende arbejdede medarbejderne med en SWOT-analyse, hvor de i grupper bidrog med input til styrker, udviklingsområder, muligheder og udfordringer.
Input fra elever, samarbejdspartnere og medarbejdere indgår som en del af grundlaget for det videre arbejde med strategien.