I løbet af de seneste tre måneder har 12 EGU-elever fra FGU Aalborg deltaget i et kursusforløb hos Techcollege Auto.

På kurset har eleverne arbejdet med blandt andet fejlfinding og service på el- og hybridbiler, testarbejde og kundeservice. Derudover har de arbejdet med klargøring og kosmetisk reparation med fokus på kvalitet og detaljer.

Kursusforløbet er en del af EGU-uddannelsen, hvor undervisning og praktik kobles tæt sammen. Eleverne får mulighed for at afprøve og udvikle deres kompetencer i et fagligt miljø tæt på virkeligheden i branchen.

En af eleverne beskriver forløbet sådan:

Rart at få et kursusbevis til sit CV. Lærerne var fantastiske – stille og rolige og lærte fra sig i øjenhøjde.
– Simon, EGU-elev

For eleverne betyder det nye erfaringer og styrkede kompetencer både fagligt og i mødet med kunder. For virksomhederne betyder det elever, der er bedre rustet til at indgå i arbejdsopgaverne fra start.

  • DEL