Fire nordjyske FGU’er er gået sammen med UCN act2learn, hvor de indtil udgangen af 2026 vil gennemføre en række pilotprojekter med fokus på at lykkes inden for udvalgte områder. Projekterne skal evalueres, og målet er, at erfaringerne kan udbredes ikke bare på tværs af Nordjylland med til hele landet. Lone Bundgaard Secher, der er adjunkt hos UCN act2learn og projektleder, ser frem til at tilbyde underviserne sparring og støtte i deres arbejde.

– Hver institution har udvalgt tre fokusområder, som de vil gå i dyden med ved at lave en række justeringer og konkrete ændringer. Det kan handle om at skabe synlige læringsmål for eleverne, så de bliver mere motiverede ved at kunne se sammenhængen mellem undervisningen og de kompetencer, de har brug for. Det kan også handle om at skabe læringsmiljøer, som inkluderer alle elever, giver Lone Bundgaard Secher som eksempler på fokusområder.

Konkret er FGU’erne fælles om at arbejde ud fra 15 didaktiske principper om, hvordan undervisningen skal gribes an for at passe bedst til den målgruppe, de favner på FGU. Gennem projektet får underviserne en model til, hvordan tre udvalgte principperne på bedste vis føres ud i livet. Ligesom de får sparring til, hvordan de griber det an.