FGU Aalborgs strategiske fundament

Mission

FGU Aalborg er en uddannelsesinstitution, der skal give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse.

Tilbage til oversigt

Mål Pejlemærker

Visionen har tre overordnede foreskrevne og retningsgivende mål:

  • De unges overgang til uddannelse eller beskæftigelse: Andelen af unge, der opnår uddannelse eller overgår direkte til ordinær uddannelse eller beskæftigelse efter FGU, skal løbende forbedres på skoleniveau.
  • De unges trivsel: Trivslen på FGU skal løbende styrkes. Udviklingen følges i en ny national obligatorisk trivselsmåling.
  • De unges fravær: Institutionerne registrerer og arbejder målrettet med de unges fravær, herunder ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil.
Tilbage til oversigt

I tilknytning til dette har vi formuleret følgende visionspejlemærker for FGU Aalborg

Visonspejlemærker: Elever

Vores elever lærer, trives og dannes.

  • Alle elever skal være en del af et inkluderende læringsmiljø, der understøtter læring, trivsel og et aktivt socialt liv
  • Vi møder alle unge der er i vores målgruppe ligeværdigt, uanset forudsætninger, ønsker og behov.
  • Vi er ambitiøse på den enkeltes elevs vegne og møder han/hun med krav og positive forventninger.
  • Alle elever skal være en del af et fællesskab, der er kendetegnet ved retning, rammer og nærhed.
  • Alle elever skal udvikle sig gennem deres skolegang hos os, sådan at deres faglige, generelle og demokratiske dannelse styrkes.

For at udmønte dette har vi lavet 4 pædagogiske hjørneflag for elever

Læs om hjørneflagene her

Visionspejlemærker: Medarbejdere

Medarbejdere på FGU Aalborg skal have mulighed for at trives og udvikle sig fagligt og pædagogisk/didaktisk.

  • Alle medarbejdere skal have fokus på skolens kerneopgave, som er elevernes læring og trivsel i et uddannelses- og/ eller arbejdsmæssigt perspektiv
  • Alle medarbejdere skal føle sig velkomne i et inkluderende fællesskab, der understøtter læring, trivsel og arbejdsglæde
  • Alle medarbejdere skal være rollemodeller for skolens elever, fagligt og dannelsesmæssigt.
  • Alle medarbejdere skal sammen bidrage til udviklingen af FGU´s professionsidentitet bl.a. kendetegnet ved de ”15 didaktiske principper.

For at udmønte dette har vi lavet 4 hjørneflag for medarbejdere

Læs om hjørneflagene her

Vision

FGU Aalborg er det mest attraktive valg for de unge i målgruppen, for samarbejdspartnere og for medarbejdere. Overfor elever betyder det en skole hvor eleverne kan mærke og se:

  • At vi tror på, at de er værdifulde i sig selv og for andre
  • At vi er her for at hjælpe dem med at afklare og forfølge deres egne drømme om det gode liv
  • At forskellighed er en styrke for fællesskabet

Med formuleringen af vores vision vil vi udtrykke, at vi i alt, hvad vi gør, har den unges faglige, personlige og sociale udvikling i centrum, og at vi vil udvikle en skole, hvor den enkelte unge er hovedpersonen i sit eget liv.

Tilbage til oversigt

Strategiske indsatsområder 2024 – 2026:

Strategiske indsatsområder 2024-2026 er et udtryk for identificerede behov, prioriteter og ønsker om forandring på baggrund af en analyse af organisationen ultimo 2023. Strategiplanen danner dermed afsæt og sætter retning for udviklingen af FGU Aalborg.

Under hvert indsatsområde er defineret nogle få konkrete indsatser

Tilbage til oversigt

Organisation og kultur

Læringskultur og kvalitet i undervisningen

Viden og projekter

Uddannelsesudbud og -udvikling

Vi skal fortsætte arbejdet med at skabe en fælles FGU professionsidentitet og fælles kultur.

Udover den synlige del af kulturen f.eks.: Organisationsplan, strukturer, beskrevne processer og procedurer, instrukser og handlingsplaner, er det vigtigt at arbejde med det vi forstår ved organisationens ikke synlige kultur. Det er ofte den der vil danne rammen for adfærd, holdninger og værdier i organisationen.

Eksempler på de ”ikke synlige” kultur er f.eks.:

  • De grundlæggende normer hos medarbejdere og ledelse
  • Grundlæggende antagelser og synsninger om kolleger, ledelse, elever
  • Uskrevne regler, alliancer, gruppedynamikker osv.

Det er disse forhold der kan give forskellige holdninger til f.eks.:

  • Teamsamarbejdet, synet på god undervisning, hvad vi kan forvente af hinanden, hvad er ordentlighed og god kommunikation?

Vi skal arbejde fokuseret med at skabe en god arbejdsplads og en attraktiv organisation. Allervigtigst er det, at vi omsætter gode intentioner og vores organisatoriske værdier til handling i dagligdagen. Den enkeltes ansvar for og bidrag til fællesskabet er afgørende for vores fælles mål om at blive en god og attraktiv arbejdsplads. Respekt og tillid er nøgleord.

Vi vil skabe en organisation, som er attraktiv for elever, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere ud fra det perspektiv, at medarbejdertrivsel, fastholdelse, lavt sygefravær og kvalitet i opgaveløsningen hænger sammen med den anerkendelse og respekt, som vores omgivelser viser og har for os.

Sammenhængen med visionen er:  En stærk og attraktiv organisation for medarbejdere og eksterne interessenter bidrager til at skabe værdi for enkelte elev og hendes/hans uddannelses- og dannelsesrejse.

Indsatser 24-26

  • Den attraktive organisation/ den gode arbejdsplads/ det gode arbejdsmiljø – Der skal arbejdes med særligt det psykiske arbejdsmiljø i 2024-2025.
  • Der skal være sammenhæng og samarbejde på tværs i organisationen, mellem stabsfunktioner og det pædagogiske personale, mellem ledelse og medarbejdere etc. Dette skal understøttes af klare procedurer og forventninger til hinanden.
  • Vi skal udvikle teamstrukturen mod at de enkelte storteams og makkerskaber bliver ”professionelle læringsfællesskaber”.

Vi skal fortsætte med at skabe endnu bedre kvalitet i undervisningen gennem organisatorisk og individuel læring. Vores pædagogisk og didaktiske læring og kvalitetsarbejde er et evigt anliggende, som skal hvile på et oplyst, forskningsbaseret og reflekteret grundlag og vi skal naturligt fremstå som rollemodeller i et refleksivt og inkluderende læringsmiljø for eleverne. Det forudsætter, at vi starter med os selv.

De forpligtende undervisnings- og arbejdsfællesskaber er omdrejningspunktet for at skabe en helhedsorienteret undervisning af høj kvalitet for den enkelte elev. En undervisning der er meningsfuld, relevant og motiverende for den enkelte elev.

Det kræver noget af alle parter at skabe en læringskultur, som understøtter udviklingen af en fælles praksis. Vi skal afklare og tydeliggøre rammevilkår, roller, opgaver, ansvar og beslutningskompetence i hele organisationens værdikæde og de understøttende systemer og strukturer. Samtidig skal vi rumme mange forskellige syn på ”god undervisning”, ”hvordan er jeg inkluderende?”, ”hvor meget kan vi forvente af eleverne?” osv.

Nedenstående indsatsområder danner rammen for de aktioner, som skal igangsættes for at udvikle en fælles læringskultur. Indsatserne skal bidrage til kontinuerligt at skabe endnu bedre kvalitet i undervisningen på FGU Aalborg.

Indsatser 24-26

  • Helhedsorienteret og praksisbaseret undervisning i et inkluderende læringsmiljø. Vi skal udvikle et pædagogiske grundlag med hjørneflag for den enkelte medarbejder, i forhold til arbejdet med eleverne.
  • Teamorganisering og samarbejde (lærersamarbejde om udvikling af undervisningsforløb, forberedelse af forløb – herunder fælles evaluering af den enkelte elev)
  • Elevrådsarbejdet. Vi skal inddrage af eleverne i dels at være medansvarlige for egen uddannelse og læring, dels at være aktive i at skabe trivsel og inkluderende fællesskaber på skolen.
  • Vi skal arbejde med læringsforløb/elevens læring og progression (fra uddannelsesplan til forløbsplan, forløbsplanssamtalen, kombinationsforløb og praktik m.m.). Herunder skal vi arbejde med snitflader mellem lærerne, kontaktlæren og vejlederen.
  • Vi skal forbedre fastholdelse og positive overgange (fravær, fastholdelse).

Det strategiske emne, Viden og projekter, beskriver vores fokus på, at viden om læring på såvel organisatorisk, gruppe- og individuelt niveau er forudsætningen for, at vi kan skabe den allerbedste kvalitet i kerneopgaven. Det handler både om den viden, som er forudsætningen for udvikling af kompetencer til løsning af kerneopgaven og det handler også om den viden, som vi opnår og deler gennem forpligtende og strukturerede samarbejder med eksterne samarbejdspartnere på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Det kan være gennem netværk, projekter o.lign.

Skabelse af et uddannelsestilbud, som lever kvalitativt op de lovgivningsmæssige krav om kvalitet i den forberedende grunduddannelse (Lov om FGU, Lov om Institutioner for FGU, Lov om kommunal ungeindsats, m.fl.) forudsætter samarbejde med alle relevante interessenter – interne som eksterne. Med det formål, at anvende vores ressource hensigtsmæssigt i realiseringen af vores vision for FGU Aalborg, vil vi derfor være selektive i forhold til ekstern kompetenceudvikling og deltagelse i projekter og netværk i forhold til FGU Aalborgs strategiske målsætning.

Indsatsområder

  • Kompetenceudvikling og efteruddannelse i forhold til de løbende behov og den vedtagne kompetencestrategi.
  • Partnerskaber og samarbejde med f.eks. andre FGU-institutioner, ungdomsuddannelser, kommuner etc.
  • Projekter (interne og eksterne)
  • Faglige netværk bl.a. i FGU Danmark regi.

I udviklingen af FGU Aalborg er det til enhver tid et fokuspunkt, at vi sikrer et tilbud, som både indholdsmæssigt og strukturelt lever op til de krav, som stilles til institutionens udbud og udvikling af FGU og indtægtsdækket virksomhed (STU og bo-træning m.m.).

Det er FGU Aalborgs bestyrelse, som træffer beslutning om udbud, om faglige temaer og sikrer, at de fysiske rammer omkring disse lever op til lovgivning og bekendtgørelser. Nedenstående krav gør sig gældende efter overgangsperioden 2019-2023:

  • Tilstrækkeligt elevgrundlag til sikring af udbud af alle lovpligtige spor på hver skole og tilstrækkeligt elevgrundlag til sikring af holdfællesskab.
  • Skolen skal være placeret tæt på eleven.
  • Det faglige og pædagogiske skolemiljø skal opleves sammenhængende af eleven.
  • Balance mellem geografisk nærhed og faglig stabilitet.
  • At eleven har mulighed for at deltage i f.eks. fællesaktiviteter.

Uanset udbud af spor, erhvervstemaer og fag og disses geografiske placering, er det afgørende at der er tale om en sammenhængende organisation. Der skal være fælles kvalitetsstandarder, beskrivelser og procedurer for alle dele af uddannelsesudbuddet på FGU Aalborg.

Indsatsområder:

  • STU – udvikling af et rentabelt STU-tilbud af høj kvalitet, herunder organisering og indhold af Bo-træning
  • En årlig diskussion/ stillingtagen til udbud af fag og temaer lægges ind som del af de opgaver der er for bestyrelsen for FGU Aalborg.
  • Udvikling af ny skoleafdeling
  • Udvikling af særlige forløb evt. i samarbejde med eksterne partnere f.eks. Aalborg Kommune, Ungdomsuddannelser etc.

Pædagogiske hjørneflag for samarbejdet mellem medarbejderne og eleven

Når du klikker på et af hjørneflagene, fremkommer en uddybning om hvad det betyder for vores praksis på FGU Aalborg

Tilbage til oversigt

Når man som lærer/lærerteam/vejleder
”spiller på den pædagogiske bane, skal man bruge hele banen”

Det er ikke nok at eleven trives hvis der ikke er fagligt udbytte
Det er ikke nok at der er fagligt udbytte, hvis det ikke kommer i spil i forhold til uddannelse eller arbejde
Derfor kalder vi de centrale ”elevmål” for hjørneflag.
Klik under hvert hjørneflag og få en uddybning

Eleven skal trives på FGU Aalborg

Eleven skal lære på FGU Aalborg

Eleven skal være til stede på FGU Aalborg

Eleven skal lande et godt sted efter FGU Aalborg

Det betyder på FGU Aalborg

  • At vi først og fremmest anser trivsel som relationel, og gør en stor indsats for at støtte eleverne i fællesskaber.
  • At vi arbejder målrettet på at skabe et inkluderende og støttende læringsmiljø ved:
    • at skabe en tryg atmosfære på hold og i øvrige fællesskaber for den enkelte
    • Praksisfællesskab – ”vi gør noget sammen”
    • at alle elever oplever at være en del af noget, og oplever at deres handlinger og tilstedeværelse betyder noget. Alle har brug for at deltage og bidrage
    • at vi ser på ”mulighedsrummet”, og flytter fokus fra de unges individuelle begrænsninger til muligheder for deltagelse.
  • At vi taler respektfuldt og anerkendende om og til eleverne
  • At vi viser oprigtig interesse og er opmærksomme på elevernes individuelle behov
  • At der er en respektfuld kultur eleverne imellem
  • At vi altid arbejder med eleverne fagligt, personligt og socialt.
  • At den personlige- og sociale udvikling ofte skal vægtes fremfor det faglige, særligt i starten af et FGU/STU-forløb
    • Det betyder at der er meget fokus på relationsdannelse mellem lærer og elev, samt opbygning af et tillidsfuldt forhold.
  • At vi forsøger at forstå den enkelte elevs ønsker og behov, samt der ligger bag evt. ”uhensigtsmæssig adfærd”
  • At vi inddrager elevernes perspektiver på flere måder:
    • Gennem elevråd med reel indflydelse på skolens dagligdag
    • Gennem inddragelse ved valg af projekter, temaer og øvrigt indhold i undervisningen

Det betyder på FGU Aalborg

  • At udgangspunktet for elevens FGU/STU forløb – elevens mål i uddannelsesplanen, er realistiske og tydelige i forhold til elevens baggrund, forudsætninger og behov.
  • At der er ”metodefrihed og -ansvar” i forhold til at vælge det indhold og de metoder i undervisningen indenfor FGU/STU´s rammer, der bedst understøtter, at eleven når sine mål
  • Vi spørger, hvad ”eleverne skal lære” og planlægger indhold og aktiviteter ud fra fagets/ fagtemaets læringsmål, så forløbet bliver motiverende, relevant og meningsfuld for eleverne
  • Det skal være synligt for eleverne hvad de er i gang med og hvilken sammenhæng det indgår i – synlig læring
  • At al undervisningsmateriale gøres digitalt for eleverne af hensyn til det ordblindevenlige læringsmiljø
  • Vi arbejder med pædagogisk indretning af vores fysiske rammer:
    • Ordentligt arbejdsmiljø, lys, lydforhold
    • Æstetik og inspirerende lokaler og omgivelser
    • Tidssvarende maskiner og øvrige undervisningsmaterialer
  • Vi sikrer dokumentation af elevernes arbejde og følger op på elevernes sociale, personlige og faglige progression. Det indebærer:
    • At der laves ”faglig dokumentation” eller portfolio efter hvert emne, tema eller projekt = arbejdsportfolio
    • Månedlige forløbssamtaler hvor der følges op på den faglige dokumentation samt elevens trivsel mm.
    • At almenlærere laver status for ”deres fag” i forløbsplaner pr. 1. april og 1. oktober for de elever der skal til prøve den følgende juni eller december
    • Der laves elevgennemgang med vejleder ca. hver 6. uge, samt opfølgningssamtaler med KUI
  • Vi arbejder fokuseret på, at eleverne opnår kompetencer til at bestå prøverne i henhold til de opstillede fagmål
  • Alle elever der bliver klar til det, får erfaringer med at gå til både almene prøver og FGU3 prøver.

Det betyder på FGU Aalborg

  • ”At vi laver en skole og en dagligdag eleverne ikke vil gå glip af”. Det betyder f.eks.:
    • At eleverne møder engagerede og motiverende medarbejdere der ”vil noget” med dem
    • At vi arbejder med relationer og fællesskaber hvor eleverne kan være trygge overfor hinanden og overfor skolens medarbejdere. Dette er første og vigtigste forudsætning for at være deltagende på FGU Aalborg
    • At vi har forståelse for, at eleverne er forskellige, dealer med mange ting, men at vi samtidig tror på og forventer noget af eleverne
    • At vi skaber deltagelsesmuligheder for eleverne gennem en struktureret, forudsigelig og velorganiseret hverdag
    • At vi gennem relationer og undervisning opbygger tillid og øger elevens tro på egne evner.
  • At alle undervisere og vejledere loyalt følger skolens ”fremmødepolitik” og systematisk følger op på elevernes fremmøde.
  • At alle lærere inddrager vejledere, KUI eller andre rettidigt ved problemer med fremmødet.
  • At vi kontinuerligt arbejder på at forøge elevernes fremmøde – vi kan kun ”arbejde positivt med de unge når de møder frem”
  • At vi forstår, at ”motivation” hos eleverne bl.a. skabes af vores praksis ved f.eks.:
    • at tilrettelægge undervisning med eksempler fra elevernes hverdag, interesser og erfaringer, og
    • at gøre undervisningen varieret – fx gennem gruppearbejde, projekter og praktiske øvelser

På disse og andre måder skaber vi ”motivation og mening” for eleverne i forhold til fremmøde

  • At nedsat undervisningstid for eleverne bruges pædagogisk og vurderes jævnligt med henblik på at øge elevens fremmøde

Det betyder på FGU Aalborg

  • At vi arbejder målrettet på at gøre overgangen fra FGU/STU til anden uddannelse eller arbejde så glidende som muligt, så eleven er stærkt rustet til fremtidige udfordringer.
  • Vi opstiller i løbet af FGU/STU forløbet forventninger og krav der matcher de krav eleverne møder på en arbejdsplads/ en ungdomsuddannelse.
    • Det kan være i forhold til fremmøde, adfærd, engagement mm.
  • Vi arrangerer besøg på ungdomsuddannelser eller virksomheder og får besøg af relevante vejledere eller virksomhedsrepræsentanter

Mulighederne for fremtidig uddannelse og/eller arbejde italesættes f.eks. i PASE-undervisningen, i vejledningen etc.

  • At vi udnytter mulighederne i erhvervstræning for at præsentere og afklare elevernes erhvervsvalg.

I praktikkerne støtter vi eleverne undervejs og følger op efterfølgende.

  • At vi bruger mulighederne for kombinationsforløb/ brobygningsforløb i vid udstrækning:
    • Alle interesserede og motiverede deltager i 4 dages kombinationsforløb i uge 10 og/eller uge 45
    • Alle hold/elever deltager i følgende projektaktiviteter pr. halve år i projekt ”FGU til EUD”
      • 1-dages brobygning på en erhvervsuddannelse.
      • besøg af en underviser fra en erhvervsuddannelse
  • At vores positive udslusning skal være xx % (bestyrelsesfastsat)