Det laver vi
Vi arbejder primært med pasning og pleje af dyr i forskellige rammer, både indendørs og udendørs. Opgaverne omfatter blandt andet fodring, rengøring og observation af dyrenes trivsel. Der arbejdes med både mindre dyr, fx reptiler og gnavere, og større dyr som kvæg og heste, ligesom der er et udendørs anlæg med næsebjørne. De større dyr er i stalde, så arbejdet ligner det, man møder fx i landbruget.
Vi passer også marker og udearealer og bruger både værktøj, maskiner og landbrugsmaskiner. Arbejdet på holdet foregår både individuelt og i samarbejde med andre.
Det lærer du
Du får viden om pasning af dyr og om, hvad der er vigtigt i forhold til foder, trivsel og dyrenes levevilkår. Der opbygges kendskab til dyrevelfærd, bæredygtighed og hensyn til naturen. Gennem forløbet opnås indsigt i daglige rutiner og arbejdsgange inden for dyrehold og jordbrug samt i brug af landbrugsmaskiner. Samtidig styrkes evnen til at tage ansvar, være vedholdende og indgå i samarbejde med andre.
Dansk og matematik i praksis
På Jordbrug & Dyrehold er der også undervisning i dansk og matematik. Undervisningen tager primært udgangspunkt i det, du arbejder med på holdet. Det kan fx være, når du:
- læser instruktioner om fx fodring og dyrepleje
- beregner mængder af foder til forskellige dyr.