Det laver vi
Vi arbejder med opgaver inden for kommunikation og medier og designer bl.a. plakater, brochurer, visitkort og reklamer til både trykt og digital brug. De billeder, vi bruger i produktionerne, tager vi i vores fotostudie og på udvalgte lokationer. Arbejdet foregår både individuelt og sammen med andre med fokus på planlægning, kvalitet og aflevering.
Fotoserier til skolens gange og kontorer er en del af vores opgaver, og hvert år deltager vi i Zoom-festivalen – en fotokonkurrence mellem FGU-skoler i hele landet. Et par gange om året arbejder vi også tværfagligt sammen med fx Teater.
Det lærer du
Du får grundlæggende erfaring med grafisk design og foto og arbejder med farver, former, typografi, formater og layout. Gennem idéudvikling, research og planlægning af arbejdsprocesser opbygger du en struktureret tilgang til arbejdet med opgaver. Samtidig får du kendskab til relevante digitale værktøjer og programmer, bl.a. i Adobe-pakken. I arbejdet med billeder udvikler du kompetencer i både at tage og bearbejde fotos og i at arbejde bevidst med lys, beskæring og visuelle virkemidler.
Dansk og matematik i praksis
På Kommunikation og medier er der også undervisning i dansk og matematik. Undervisningen tager udgangspunkt i det, du arbejder med på holdet. Det kan fx være, når du:
- skriver korte tekster til plakater
- arbejder med formater og størrelser i layout og billedopsætning.