Det laver vi

Tre dage om ugen laver vi mad til skolens medarbejdere og de øvrige elever på adressen. Den daglige drift omfatter planlægning, forberedelse, tilberedning og oprydning. Her stilles der krav til samarbejde og kvalitet i produktionen.
De øvrige to dage arbejder vi i undervisningskøkkenet, hvor der laves mad i mindre grupper, typisk i makkerpar. Her arbejdes der med opskrifter, grundlæggende teknikker og temaer som fx suppe, dessert eller sæsonretter. Opgaverne giver indsigt i professionelle arbejdsgange i et køkken.

Det lærer du

Du lærer at læse og følge opskrifter og at tilberede mad både i mindre mængder og som del af større produktioner. Samtidig får du kendskab til faglige begreber og arbejdsgange, som bruges i køkkenfaget. Du lærer at planlægge dit arbejde og holde overblik over opgaverne fra start til slut. Der arbejdes med samarbejde og kommunikation, både i makkerpar og i fælles produktioner. Undervejs får du erfaring med ansvar, kvalitet og struktur, som kan bruges i arbejdet i professionelle køkkener.

Dansk og matematik i praksis

På Mad & Ernæring er der også undervisning i dansk og matematik. Undervisningen tager primært udgangspunkt i det, du arbejder med på holdet. Det kan fx være, når du:

  • læser opskrifter og anvender faglige køkkenudtryk
  • vejer, måler og omregner mængder i opskrifter.

Prøveform

Prøven på Mad & Ernæring er en 1-dagsprøve, der tager udgangspunkt i faget og viser, hvad du kan på én skoledag. Du arbejder praktisk med indhold fra faget, og bedømmelsen er bestået eller ikke bestået.

Prøveformer

Portfolioprøve

En portfolioprøve tager udgangspunkt i undervisningen og viser, hvad du har lært.

Du samler opgaver og andet materiale i en portfolio. Til prøven præsenterer du udvalgte eksempler og taler med underviser og censor om din læring.

Bedømmelsen sker ud fra fagets mål. Prøven afholdes, når du og skolen vurderer, at du er klar.

Læs mere om prøveformen

Praktisk prøve over flere dage

En praktisk prøve over flere dage tager udgangspunkt i faget og viser, hvad du kan, gennem et længere forløb.

I prøvedagene arbejder du praktisk med indhold fra faget. Undervejs og til sidst forklarer du dine valg og taler med underviser og censor om dit arbejde.

Bedømmelsen sker ud fra fagets mål. Prøven afholdes, når du og skolen vurderer, at du er klar.

Læs mere om prøveformen

Praktisk prøve på én dag

En praktisk prøve på én dag tager udgangspunkt i faget og viser, hvad du kan, på én skoledag.

På prøvedagen arbejder du praktisk med indhold fra faget. Til prøven forklarer du dine valg og taler med underviser og censor om din løsning.

Bedømmelsen sker ud fra fagets mål. Prøven afholdes, når du og skolen vurderer, at du er klar.

Læs mere om prøveformen